Til sidst, inden jeg kommer til det væsentlige vil jeg også lige fortælle, at vi
ikke har haft ”drægtighedssyge” eller anden uforklarlig sygdom inden for de
sidste 5-6 år. Dette er sikkert ikke enestående og mange andre opdrættere kan
nok sige det samme, men det er stadig, for mig, et fingerpeg om at det vi gør
fungerer og en del af denne erfaring vi har med fodring vil jeg da gerne dele
med jer andre... Dette var en lidt lang indledning, men syntes altså at det skulle med
Selve fodringsartiklen har jeg faktisk skrevet for længe siden, så en del af
ovenstående går måske igen, men det må i leve med: ”Der er som med så meget andet, delte meninger om den korrekte fodring af marsvin. Nogle ynder f.eks at fodre med meget grønt, mens andre fodrer mere sparsomt med grønt og den ene metode kan sikkert være lige så god som den anden. Da marsvin i naturen er byttedyr lever de sjældent så længe som vi gerne ser at vores tammarsvin gør og mange tammarsvin bliver da også pænt gamle, også selv om de ikke fodres optimalt, mens andre er mere følsomme over for forkert fodring, hvilket tit viser sig ved tidligt begyndende nyre/urinsvejsproblemer og bliver de brugt til avl stiller situationen sig også tit ret anderledes med hensyn til om de fodres godt eller ej, da forkert fodring tit og ofte giver forskellige former for komplikationer i forbindelse med drægtighed og fødsel. Ønsker man at opdrætte marsvin bør man altså endnu mere tænke langsigtet over hvordan man fodrer.
Nedenstående er en fodringsvejledning baseret på opdræt af marsvin igennem mange år og kan selvfølgelig bruges af både opdrættere og af dem med kun få marsvin.
Marsvin er fra naturens side stråspisere og ikke kornspisere, de er fra naturens side faktisk ret nøjsomme og det er meget nemmere at fodre ”for godt” end man lige tror. Deres basisføde skal bestå af godt græshø, som de altid skal have adgang til. Høet er en nødvendighed for deres trivsel, både på grund af fiberindholdet som regulerer fordøjelsen og holder deres ret kompliceret tarmsystem igeng på rette måde og pga. tiden der går med at tygge på det. Hø kan være mange ting, alt efter plantearterne i det og høsttidspunktet og der er helt sikkert forskel på næringsværdien i det, men det vil blive for omstændigt at komme ind på her. Høet skal lugte frisk og må ikke være fugtigt og ikke støve unaturligt meget. Marsvinets tænder er rodløse, hvilket vil sige at de vokser hele dyrets liv og de har derfor selvfølgelig behov for at slides, så de ikke bliver for lange. Dette sker ikke ved, som mange tror, ved at marsvinet gnaver i hårde ting, men ved tændernes naturlige slid imod hinanden, når dyret gumler på f.eks hø. Høets indehold af kisel hjælper også godt til med dette livsnødvendige slid på tænderne. Hø er samtidig en god kilde til Calcium, som er en vigtig bestanddel af dyrets knogler og tænder og som er vigtig for både drægtige marsvin og unger der skal vokse sig store. Selv om høet er en meget vigtig del af marsvinets kost både i naturen og i fangenskab, er det ikke helt nok til at dække deres behov for næring hjemme i buret. I naturen har marsvinet mulighed for at vælge mellem flere forskellige planter alt efter årstiden og den tager det ”frisk fra fad”, hvorved der er meget mindre spild af kostbare næringsstoffer i forhold til ”købe hø”, som har mistet en del af næringsindholdet under tørring og opbevaring.
Så der skal altså lidt mere til end hø
Hertil kommer et tilskud af kraftfoder og helst i form af pelleteret foder.
Pillefoder er bedst, da det forhindrer marsvinet i at sortere i foderet og det
er også det mest økonomiske, da der kun er minimalt spild. Man bør altså holde
sig langt væk fra diverse gnaverblandinger og ander ”farverigt” stads. De er som
regel fulde af korn og indeholder for meget fedt og de rigtig slemme er også
fulde af kunstige farvestoffer. Marsvinet kan ikke selv danne det livsnødvendige
C vitamin og skal derfor have det tilført gennem kosten. Derfor er det bedst at
fodre med pillefoder, som er specielt beregnet til marsvin og som er tilsat C
vitamin. Der findes efterhånden flere slags på markedet og jeg vil ikke anbefale
en slags kraftfoder frem for en anden, men vil gerne komme med lidt vejledning
omkring hvad man efter min mening skal være opmærksom på. En ting er at
næringsindholdet ser rigtig nok ud, men råvarerne, som foderet er lavet af er
også vigtige. Det er ikke altid der står hvor meget der i af hver ting, men så
er det listet med det der er mest af først og så fremdeles. Hovedbestandelen
skal være grønmel og gerne alfafagrønmel. Der bør være så lidt korn i (af enhver
slags) som muligt og det skal selvfølgelig være 100% vegetabilsk og ikke
indeholde mælkepulver eller andet ”animalsk” . Indholdet af råprotein bør ligge
på omkring 16 %, Fedt ca. 3,5 %, og ikke meget gerne højere, Calcium mellem 1,5
– 1,7 % og max. det halve Phosphor. Fiber min. 15 %. Dertil kommer indholdet af
C vitamin, hvor behovet i pillefoderet afhænger af hvor meget der bliver givet
ved siden af. Selvfølgelig er der flere end disse ting der er vigtige for
marsvinets trivsel, bl.a magnesium, alle de andre vitaminer & mineraler, men det
er lidt mindre gennemskueligt og skal nok være i foderet. For mig er et
fuldfoder = et foder, hvor jeg ikke behøver bekymre mig om diverse mangler, som
så skal tilføres ved siden af og det er uanset det drejer sig om foder til
drægtige hunner, unger, ungdyr eller dem der bare går og fiser husleje af. Jeg
vil gerne undgå genmanipulerede råvarer og jeg vil gerne være fri for overdreven
brug af kunstige konserveringstoffer og des lige i mit dyrefoder og med det i
baghovedet, kan en del af de produkter, der er på markedet hurtigt sorteres fra.
Det er ikke altid lige let at få fat i det optimale foder (og slet ikke i mindre
portioner) hos den lokale dyrehandler, men man kan næsten altid finde en
opdrætter i nærheden, som gerne vil sælge et par kilo af gangen, hvis man kun
har få marsvin. Behovet for mængden af kraftfoder svinger selvfølgelig fra
producent til producent, men gennemsnittet ligger på 30-40 gram pr. kilo marsvin
pr. dag (mængden som dyret optager, afhænger selvfølgelig også af dyrets alder
og om det er drægtigt) og de fleste marsvin kan sagtens administrere mængden
selv uden at blive for fede, hvis ellers de har nok hø til rådighed ved siden af
og får tilskud af grønt. Er det helt umuligt at få fat i pelleteret foder tilsat
C vitamin, kan kaninpiller godt bruges i en snæver vending, men det er langt fra
optimalt, da kaninpiller udover den manglende C vitamin også er sammensat
anderledes end de specielt producerede marsvinepiller og nogle er endda tilsat
”forebyggende medicin”. Hvis man vælger grøntpiller uden C vitamin, skal
marsvinet så have det på en anden måde, enten via pulver eller via grøntfoderet.
C vitamin er vandopløseligt og ret lysfølsomt og det anbefales derfor ikke at
give det i vandet, både fordi det hurtigt mister sin virkning heri, men også
fordi det er meget svært at sikre sig at dyret får nok på denne måde. Man kan i
de fleste dyrehandlere købe C vitamin i pulverform og en lille knivspids om
dagen er nok. Man kan evt. drysse det på en tynd skive agurk, for på den måde at
sikre sig at det bliver spist hurtigt. Det nyttet ikke noget at drysse det over
tørfoderet, da det ikke kan hænge fast der og bare falder til bunds i skålen.
Mange slags grønt er gode kilder til C vitamin, men man kan aldrig være sikker
på det faktisk indhold og en del af disse grøntsager indeholder andre ting, som
kan være skadeligt i større mængder på længere sigt. Af stoffer der kan være
skadelige i for store mængder kan nævnes phosphor og oxalsyre. Begge dele kan
være skadeligt for nyre/urinveje i forkerte/for store mængder med bl.a nyre- og
urinsten eller direkte nyresvigt til følge, hvilket tit ses hos ældre marsvin.
Ved begyndende nyresvigt vil marsvinet drikke mere og mere og samtidig tabe sig
over en længere periode på trods af at appetitten ikke fejler noget. Lidelsen er
som regel uhelbredelig, men så længe marsvinet virker til at trives og spiser
fint kan den godt leve med det og det vil være en vurdering af dyret, der
fortæller hvornår det er på tide at sige stop. Man kan ikke altid undgå diverse
”alderdomssymptomer”, men man kan gøre sit for at forebygge sygdommene ved at
undgå at fodre med for store mængder af grøntsager der indeholder for meget
phosphor og oxalsyre. Gulerødder har et stort indhold af Phospor i forhold til
Calcium. Det ideelle forhold mellem Calcium og Phosphor bør være 2:1. Dette kan
gulerødder ikke leve op til, men ved fodring med godt hø, som indeholder godt
med Cacium udligner det hinanden, så en lille eller ½ gulerod om dagen er ikke
skadeligt. En god kilde til C vitamin er persille, både den alm. Kruspersille og
bredbladet persille, det har til gengæld et stort indhold af Oxalsyre og
anbefales kun i meget små mængder. Et godt altenativ til C vitamin er
peberfrugt. Både rød, gul og grøn kan bruges. Den røde indeholder mest C vitamin
og der skal ikke mere til en ca. 1/14 del peberfrugt af normal størrelse til at
dække marsvinets daglige behov. En god grøntsag, som har et ideelt indhold af
både Calcium, Phosphor og et pænt indhold af C vitamin er hvidkål. Når først
dyrene har vænnet sig til, at spise det elsker de det som regel. Marsvinene kan
dog godt prutte noget af det, hvilket kan være lidt anstrengende hvis man har
flere og de går inde. Når det er sæson for det, er det allerbedste grønt
selvfølgelig det man kan plukke i naturen. Man skal bare undgå sprøjtede steder
og ikke plukke for tæt på trafikerede veje. Om foråret er haveejeren skræk
Skvalderkål, et rigtig godt foderemne og senere kommer mælkebøtterne. Græs kan
selvfølgelig også bruges, men næringsindholdet svinger meget alt efter art og
modning, men idet marsvinet får sit grundernæringsbehov dækket via kraftfoderet,
har det mindre betydning. Der findes masser af andre slags grønt end de her
nævnte, som man kan fodre med. Der kan f.eks nævnes de forskellige former for
salat og agurk. Marsvinene elsker som regel disse ting, men man skal bare huske
at det ikke har den store næringsværdi og at vandindholdet er ret stort. Det bør
altså kun gives i mindre mængder som ”slik”, så marsvinet ikke spiser sig mæt i
det og derved mister appetitten til det mere næringsrige. Frugt bør også kun
gives i mindre mængder, da det meste frugt har et ret højt Phosphor indhold, men
en ”æblebåd” i ny og næ skader dog næppe. Selvfølgelig er der mange andre ting
man kan fodre med end de her nævnte, så længe man bare giver det i begrænsede
mængder og det er ikke meget der er direkte giftigt, men der skal dog nævnes
nogle ting, som man skal undgå og husk altid er du i den mindste smule i tvivl
om marsvinet kan tåle det så LAD VÆRE at give det. Der findes så mange ting der
er sikre at fodre med, så der er ingen grund til at eksperimentere med dyret liv
som indsats. Grønt som bør undgås:
Kartofler kan indeholde solanin, som er giftigt og det hjælper IKKE at koge dem. Selve kartoffelplanten og roden er også giftig, samme gælder for tomatplanter. Kerner i ”stenfrugter”, så som abrikos, kirsebær og blommer er giftige pga. blåsyre. Faktisk indeholder alle kerner blåsyre, også æblekerner, men i meget mindre målestok. Mange stueplanter og mange af ”prydplanterne” fra haven er også giftige i mere eller mindre grad og man bør holde marsvinene væk fra dem. Ligeledes er liguster og hyld planter som er giftige. Dette er selvfølgelig kun et lille udpluk af ting man bør holde sig fra at fodre med, men et mindre problem med min holdning til fodring med grønt
Efterskrift:
Som jeg skrev i ”indledningen” er der flere måder at fodre på. Nogle fodrer med meget grønt og andre med mindre... Jeg fodrer med mindre og bliver mere og mere overbevist om at det er det rigtige. Selvfølgelig skal marsvinene have grønt, det er jo bl.a det, der gør det sjovt at holde marsvin
De elsker det og jeg elsker at give dem det. Jeg elsker deres ivrighed for at
komme først hen og snuppe det ud af hånden på en og elsker deres overdrevne
utålmodighed ved fodringstid
Lidt er selvfølgelig et vidt begreb og betyder her, at de om vinteren, får gulerødder (det der svarer til en ”normal størrelse” gulerod) om dagen pr. dyr eller hvidkål eller grønkål og nogen gange broccoli. Om sommeren får de skvalderkål, mælkebøtter, græs eller hvad jeg nu kan finde i køkkenhaven til så mange, såsom salat eller blade fra hvid/grønkål. Alt sammen i mindre mængder, altså nærmest som store godbidder. Jeg skal ikke kunne sige om det er om det direkte er forkert at fodre med masser af varieret grønt, men fakta er, at her fungerer det mere end godt med lidt, men kravet er selvfølgelig at de har masser af godt og lækkert hø til rådighed og at man kan stole på at det kraftfoder man fodrer med dækker marsvinenes ernæringsbehov til fulde
Ovenstående tekst er som skrevet, kun baseret på min egen erfaring og er ikke nogen ”videnskabelig” doktorafhandling. Det er ment som en vejledning og hjælp. Derudfra kan i gøre jeres egne erfaringer og tage de råd i mener at kunne bruge. I er velkomne til at stille spørgsmål ud fra det og jeg vil prøve at svare fra min bedste overbevisning. Der kan klart skrives meget mere, bl.a om C vitamin på godt og ondt, men det bliver ikke nu
Selve teksten er min og må ikke kopieres, hverken helt eller delvist.
_________________
/Laila - Pavons opdræt af Merino, Texel og Krølbærere.
http://pavon.dk