C  - vitamin:

C - vitamin er det vigtigste kosttilskud til marsvin da det ikke selv kan danne det, det samme problem har mennesket, aber og flagermus (Skørbug).

Hvis marsvinet får for lidt C - vitamin kan det give mange følgesygdomme, hvor det tydeligste symptom er lammelse af bagkroppen.

C - vitamin findes som piller, dråber og i flere forskellige grøntsager, blandt andet i persille som de fleste marsvin er meget glade for. C-vitamin i dråbe form i vandet er dog IKKE anbefalelsesværdigt da effekten ophører efter ca. 1 time. Man ved jo ikke hvor meget hver enkelt marsvin drikker og hvor hurtigt hvis man ikke hele tiden holder øje med det. Hvis man alligevel vælger at benytte C-vitamin dråber skal disse gives direkte i munden.

C - vitamin mangel medfører blandt andet problemer med knogler (lammelse) og tænder. Det kan endvidere også være årsag til blodig afføring.

Marsvinet vil også være mindre modstandsdygtigt over for andre sygdomme pga. fejlernæring.

Et normalt voksent marsvin har behov for 10 mg c-vitamin hver eneste dag og en drægtig (gravid) hun har behov for 2 til 3 gange så meget.

Læs også C - vitamin mangel