Indcheck - Hvad nu hvis... ?

Dette er en fiktiv historie. Navne og steder er frit opfundne.

Peter, en dreng på 13 år, skulle til udstilling, så han pakkede dyrene og alt det andet ned og tog glad afsted til udstillingen i Pladderballe. 
Han var i højt humør for nu skulle der hygges med en masse andre muttefolk lige som sidst. Han stiller sig glad i kø, for alle marsvinene skal jo igennem indcheck hos de der mennesker der kaldes indcheckere der sidder ved borde i kitler. Det er kun hans anden udstilling, men han glæder sig meget til igen at udstille de 2 marsvin han har med og se på alle de andres marsvin. Han er nu nået frem til at være den næste i køen da tankerne pludselig melder sig "Hvad nu hvis de finder noget, hvad så?" 
Tankerne stopper brat da der bliver sagt "næste" fra indcheckeren og nerverne kommer lidt mere på højkant.
Indcheckeren spørger om han lige må se transportkassen og peter viser den frem. Nå ja de skal jo se hvor mange han har med, så han viser der er 2. Det første marsvin rækkes over bordet til indcheckeren som begynder at kigge det efter.
Hov tænker Peter, det gjorde de da ikke sidst da indcheckeren rejser sig og går hen til vinduet med hans marsvin. 

Indcheckeren vil gerne have lidt mere lys, for var der nu noget under forbenene. Ja mistanken er bekræftet i det bedre lys.
Der er pelsforandringer og små sår, så indcheckeren går hen til en af de andre og siger "Gider du lige kigge på det her?"
Den anden indchecker kigger på marsvinet og siger noget til ham der kom med marsvinet, rejser sig og går.
Nu er Peter bange, for hvad er det dog der sker når nu den anden indchecker som også lige har kigget på hans marsvin bare siger noget og så går? Der står jo stadig mange i kø.
Indcheckeren går tilbage, sætter sig ned og siger til Peter "Der er pelsforandringer og små sår under forbenene, så dine marsvin kommer ikke ind da der er mistanke om Sellnick". Indcheckeren rejser sig og går samme vej som den anden indchecker der gik lige før.

Peter står nu fuldstændig fortabt og tårerne presser på. Afvist !!! Han føler at alle begynder at stirre på ham som om han med vilje har taget syge dyr med og han selv er smittefarlig. Han opdager at han stadig står og holder sit dejlige marsvin, sætter det ned i kassen igen og bevæger sig mod udgangen. Lige uden for døren står der en flok der griner, snakker og nogen ryger. Han begynder at gå forbi dem, da en af dem pludselig siger "Hov, er der noget galt?" Ja snøfter han.
Damen som sagde det spørger "Hvad er der galt?"
P: Mine marsvin blev afvist.
D: På hvad?
P: Noget med pelsen, de sagde der også noget om Sellnick og det har jeg hørt marsvin dør af siger han snøftende.
D: Tag det roligt, marsvin dør kun af Sellnick hvis de ikke bliver behandlet for det. Behandlingen er meget nem og rimeligt billig. Det dyreste plejer at være dyrlægebesøget som det kræver for at få dem behandlet da medicinen er receptpligtig.
P: Skal jeg så skynde mig til dyrlægen nu?
D: Kun hvis det er slemt og det lyder det ikke som om det er så du kan godt vente til på mandag (Forfatter: Er man det mindste i tvivl, så skal man altid øjeblikkeligt kontakte en dyrlæge !!!).
P: Skal de så stikkes?
D: Nej, det er kun hvis det er meget slemt. Normalt giver man dem det gennem munden og alle dine marsvin skal behandles på en gang. Hvor mange har du?
P: 3.
D: Du behøver kun tage det marsvin der har symptomerne med til dyrlægen og fortælle du har 3 i alt. Så får du medicin til dem alle og de skal behandles igen 10-14 dage efter de har fået første gang.
P: Mange tak, nu vil jeg tage hjem.
D: Hvorfor det? Du kan da bare stille dyrene i "karantænerummet" og så blive og hygge med os andre.
Peter smiler en smule gladere og følger med den venlige dame hen til "karantænerummet", stiller dyrene og giver dem vand og mad og takker damen for hjælpen. Damen siger at de lige skal huske at vaske hænderne grundigt inden de går tilbage til udstillingen og at Peter ikke bør tage nogen andre marsvin op, da der kan være fare for at hans tøj kan bære smitten. Det bedste vil være hvis han har en anden trøje med som han kan skifte til.
Så bliver der alligevel hygge, selvom hans dyr ikke kan blive udstillet.

Peter hygger sig med at kigge på alle de andre marsvin og snakke med folk, da der pludselig er en der siger "Var det ikke dine dyr jeg afviste i indcheck?". Peter tænker forskrækket "Hvad nu?".
Det er indcheckeren, men han ser nu ikke så skræmmende ud uden kitlen.
Jo siger Peter.
I: Du må undskylde jeg ikke fik informeret dig bedre. Det er mange gange lidt hektiskt at være indchecker og se køen vokser. Jeg har hørt fra hende du snakkede med udenfor at du har fået at vide hvad du skal gøre for at få behandlet dine marsvin.
P: Ja.
I: Det burde jeg have gjort, men det er godt en anden hjalp dig når jeg ikke huskede det. Vi kan måske godt virke lidt skræmmende når vi sidder der, men vi hjælper også meget gerne hvis man har nogle spørgsmål.
P: Det vidste jeg ikke, men det er lidt skræmmende når man er ny og ikke rigtigt ved hvad det er i laver.
I: Det kan det nok virke på en der ikke har prøvet det så mange gange og det glemmer vi måske lidt når vi selv har prøvet det så mange gange før. Du må ikke skamme dig over at blive afvist, det er sket for andre der er meget mere erfarne udstillere end dig og det kan ske for alle.
P: Tak, det hjælper at vide det ikke kun er mig det er sket for.
I: Det var så lidt, håber du kommer igen på næste udstilling?
P: Det gør jeg. Det kan være lidt hektiskt når man skal have sit dyr bedømt for hvad synes dommeren nu om det. Men der er så mange søde mennesker man snakker med og kan lære meget mere om mutterne af.
I: Jamen så ses vi da næste gang, og hvis der er noget du vil vide så spørg endelig.
P: Det skal jeg nok huske.

Denne historie kunne være om mig selv og en der kommer for at få indchecket sine dyr og "karantænerum" var tilstede på udstillingen. Jeg håber da vi er meget bedre til at informere når vi afviser nogen i indcheck end hvad der sker i historien. 
Husk at vi kun afviser for at beskytte alle de andre marsvin for en mulig smittefare, det er IKKE for at genere nogen på nogen som helst måde !!!

Hvad kan så gøres bedre?

I dag er der "transitrum" hvor marsvin der allerede er solgt kan stå, selvfølgelig først efter de har været gennem indcheck, og der er snak om at lave "karantænerum/karantæneområde" med plads til marsvin der er afviste på grund af smitsomme sygdomme eller mistanke om dette.
Måske er det en ide at sige til den der bliver afvist at man kan gå derhen for at give en mere uddybende forklaring, råd om hvad man skal holde øje med og hvad der eventuelt skal gøres for at behandle.
Hvis vi tager historien med "Peter" så tror jeg at den meget negative oplevelse kunne gøres mere positiv ved at "Peter" fik hjælp med det samme fra indcheckeren et sted som "karantænerummet" hvor der var lidt mere ro og fred til at man kunne vise hvad der er set osv. Som det er nu skynder vi os måske for meget med at få kitlen af og blive grundigt vasket så vi ikke risikerer at smitte andres dyr, men vi kan jo ikke smitte dem der allerede er smittet så at bruge 5 minutter mere på den der er afvist og måske føler sig fortabt gør ikke så meget. Her er det i mine øjne specielt vigtigt hvis det er et barn der bliver afvist at komme med en grundig forklaring og hjælp. Dem der venter på at blive indchecket kommer måske til at vente et par minutter mere, men jeg synes det er en "lille pris at betale" for at man hjælper den der er blevet afvist.
Nu er det måske ikke alle indcheckere der ønsker at gøre dette, jeg kan jo kun udtale mig på egne vegne. Man kunne så spørge indcheckerene om der er nogen der vil tage sig af dette i de tilfælde hvor det er nødvendigt der så tager over og hjælper afviste (det "koster" en beskidt kittel og en grundig vask mere, og hvad så?). Det behøver ikke nødvendigvis at være en indchecker der tager over, men det skal så være en person med en tilsvarende viden som kan give råd og vejledning for sikre at hjælpen bliver fyldestgørende ved denne i mine øjne vigtige opgave. Jeg vil personligt ikke have noget mod at være en af dem der "tager over" og hjælper den afviste.

En ting mere der kan hjælpe nye udstillere med de mange spørgsmål om "hvad, hvorfor og hvordan" i forbindelse med udstilling, er hvis indcheckerene spørger om de er nye udstillere hvis det ikke er en de genkender. På den måde kan vi indcheckere være mere imødekommende og hjælpsomme og evt. forklare hvad det er vi gør og hvorfor.


Johnny Ramm.
Indchecker i DMK.
Trykt i Agurke Tidende # 1, Februar 2004.