Hvordan finder du ud af hvad farve/race dit marsvin er?

Dit marsvin kan kategoriseres på 2 forskellige måder. En er via pelstypen (race) og den anden er ved hjælp af farven.

Vi starter med pelstypen (racen).

Har dit marsvin kort hår?
Hvis ja, er det så glat og fri for hvirvler? Så er det en glathår!

Hvis dit marsvin er glathåret og har en hvirvel (crest) i panden er det et crested marsvin!

Er cresten samme farve som pelsen på resten af marsvinet, så er det en engelsk crested.

Har cresten en anden farve end resten af marsvinet er det en amerikansk crested..
Hvis nej, er det kruset, krøllet og ligner lidt en skurebørste uden skaft?
J hvis ja, så er det en Teddy eller en Rex! (mere om Teddy og Rex)
Hvis nej, har den hvirvler/rosetter over det hele? Hvis ja, så er det en Abyssinier! (mere om Abyssinier)

Disse racer findes også i en satinvariant og hvad betyder satin så? Det betyder at hvert eneste hårstrå er hult. Når lyset rammer det giver det en lys brilliantagtig glans til pelsen, hvert hår nærmest gnistrer! Hvis du ikke er helt sikker, er dit marsvin næppe satin!  

Dit marsvin kan godt være satinbærer, men dette kan bare ikke ses. Dette er ikke til at vide, hvis ikke du har den fulde stamtavle på dit marsvin eller du parrer det med en sikker satin eller satinbærer.

Okay, hvad så hvis mit marsvin har langt hår?

Har dit marsvin langt hår vil pelsen vokse ca. 2-3 cm. om måneden og pelsen må redes og enten klippes jævnligt eller rulles op med de såkaldte wrappere. (mere om Wrappere)

Har dit marsvin en glat lang pels, uden rosetter? Så er det en Sheltie!(mere om Sheltien)
Ikke? har dit langhårede marsvin så en hvirvel (crest) i panden? Hvis ja, så er det en Coronet!(mere om Coronetten)
Hvis ikke, har den så 2 rosetter eller mere på rumpen og pels der gror frem ud over hovedet? Hvis ja, så er det en Peruaner! (mere om Peruaneren)
Hvis nej, Har dit langhårede marsvin så krøllet pels? Hvis ja,, så er det en Texel!(mere om Texel)
Så langt så godt, men har din Texel en hvirvel (crest) i panden? Hvis ja, så er det en Merino!(mere om Merinoen)
Har din Texel rosetter bagpå og pels der vokser frem over hovedet?
Hvis ja, så er det en Alpaca!(mere om alpacaen)

Igen, alle de langhårede racer kan også være satin.

Og nu til farver og aftegninger!

Dette lyder måske mærkeligt, min kik på dit marsvins øjne. Der findes faktisk 3 øjenfarver hos marsvin. Øjenfarven hos dit marsvin afgører til dels hvad farve eller hvilken farvevariant dit marsvin tilhører. Har dit marsvin lyse røde-, sorte- eller rubinfarvede øjne? Rubinfarvede øjne er mørke med et rødt skær i.

Har dit marsvin kun én farve? Hvis ja, ligegyldigt hvilken farve det er, så betegnes den som et ensfarvet marsvin! Et helt sort marsvin betegnes altså som en ensfarvet sort og et helt hvidt marsvin betegnes som en ensfarvet hvid osv. Undersøg dit marsvin grundigt for, at være sikker på at der ikke er f.eks. hvide tæer på et mørkt dyr eller på et lyst dyr, at der ikke forefindes hår i andre farver. De fleste kendte farver er som følger:

Sort

Chokolade

Rød

Gylden (både mørkøjet og rødøjet)

Creme (både mørkøjet og rødøjet)

Lilla

Beige

Buff

Safran

Skiffergrå

Carob

Hvid (både mørkøjet og rødøjet)

(mere om farver)


Husk, marsvinet må kun have en af farverne, ikke et eneste hårstrå må have en anden farve.  

Fint nok, men mit marsvin har altså mere end én farve, hvad så???


Okay!
Måske er dit marsvin en af de der  slags med to farver på hvert hårstrå? Kig grundigt på hvert hårstrå! Kan du se både en basisfarve og en priknings farve i en anden farve? og er dens mave samme farve som priknings-farven?

Jamen, så har du et Agouti-marsvin!

Hvad er en Agouti så?? Agoutifarven er faktisk en “naturfarve”, typisk ses den bl.a. på mus, rotter, harer og chinchillaer i naturen og selvfølgelig også på de vilde marsvin typer. Hvert hår starter med en farve og er så ”prikket” med en anden farve og som regel slutter det igen med bundfarven, i hvert fald når det gælder marsvinet.

Hvilken Agouti-variant er dit marsvin så?

Er basisfarven:

Sort med gylden prikning og gylden mave? = Gylden Agouti!

Sort med hvid prikning og hvid mave? = Sølv-agouti!
Chokolade med gylden prikning og gylden mave? = Orange-agouti!
Chokolade med creme prikning og cremefarvet mave? = Creme-agouti!

Chokolade med hvid prikning og hvid mave? = Cinnamon-agouti!

Dette er kun nogle af de mest kendte agouti varianter. Der findes en del flere bl.a de rødøjede agoutier, som betegnes som Agente.

(mere om Agoutier)

**Hvad så hvis mit marsvin ikke har prikningsfarven på maven, men er samme farve dér, som på  resten af dyret? Så kaldes dit marsvins farve for Solid-Agouti!

Men mit marsvin har altså felter med flere forskellige farver! Hvad er den så?

Ok da, du kan have et marsvin med farvede felter i hvilken som helst af de farver der er beskrevet under ensfarvede, agouti og hvid! Hvordan beskriver du så det på "marsvinsk"?

Jo, du nævner altid den farve der er mest af først og så fremdeles.

Eksempler på tofarvede marsvin:

Gylden-agouti/hvid

Chokolade/hvid

Sølv-agouti/hvid

Gylden/hvid

Sort/gylden

Sort/hvid

Beige/hvid (altid rødøjet)

Creme/hvid

Chokolade/creme  

Hvis dit marsvins hår nærmest skiftevis består af sorte og gyldne hår er den brindlet!  

Eksempler på trefarvede marsvin:  

Sort/hvid/gylden

Gylden-agouti/gylden/hvid

Hvid/chokolade/gylden

Lemon-agouti/creme/hvid

Lilla/gylden/hvid (altid rødøjet)

Beige/creme/hvid (altid rødøjet)  

Der findes mange flere varianter end de her beskrevne.

** Et marsvin kan teoretisk max. have tre farver, hvoraf den ene altid er hvid.  

Okay! Nu ved jeg en del om farver, men der er vist stadig noget der mangler? Jeg har stadig ikke fundet min gris!!

Hvad nu hvis jeg har et hvidt marsvin med lidt spredte farvede pletter her og der?

Er dit marsvin hvidt, men har derudover sorte (eller en anden mørkere farve) poter, ører og næse? Så har du en Himalaya !

Ikke? Er dit marsvin så hvid, men med farvet hoved med hvid blis og farvede pletter spredt på kroppen?

Så har du en Dalmatiner!

Heller ikke?

Nej, mit marsvin er meget anderledes end de hidtil beskrevede, det har godt nok hvid på sig og en anden farve, men de hvide hår er nærmest mikset ind I den anden farve og får den anden farve til, at se lys ud? Aha… Så har du en skimmel!

Hvad er skimmel så?

En skimmel er et marsvin hvis pels på kroppen er skimlet.. øh dvs. at hvis du kigger grundigt efter skal de farvede områder på kroppen nærmest være fyldt med lige så mange hvide som farvede hår, hvilket nærmest giver marsvinet et ”salt & peber” udseende.

Nu da du ved hvilken pelstype og hvilken farve dit marsvin har, hvordan fortæller du så andre det? Jo, du nævner altid farven først eller farvebetegnelsen og bagefter racen. F. eks hvis du har et langhåret glat marsvin uden nogen rosetter, den er lidt hvid og resten er sort, hvad har du så?

Jo, du har en sort/hvid Sheltie!

Lad os prøve nogle flere:
1. Mit marsvin er gylden og hvid. Hun har kort hår, men er fuld af rosetter?
2. Mit marsvin er sort og hvid, men det sorte har nærmest gyldne spidser. Hans øjne er mørke og han har en hvid blis og et hvidt ben. Nå ja for resten og hans mave er gylden. Hvad er han?
3. Mit marsvin er sort og gylden, har kort hår og ingen rosetter. Farverne er nærmest mikset ind i hinanden?
4. Mit marsvin har røde øjne og farven er lilla. Hun har en hvid roset i panden?
5. Mit marsvin har kort pels og er helt gyldent. Hvilken race er det?
6.Jeg har et marsvin med lang pels. Farven er sort med hvid prikning. Hans pels er krøllet og hans mave er også samme farve som resten af ham, altså sort med hvid prikning?

1.     Hun er en gylden og hvid Abyssinier!
2.     Den er gylden-agouti/hvid. Racen ved jeg ikke.
3.     Dette marsvin er et brindlet glathår!
4.     Hun er en lilla Amerikansk crested!

5.     Hun er en glathåret, ensfarvet gylden og hvis hun har mørke øjne beskrives farven som gylden mørkøjet. 

        Har hun røde øjne beskrives farven som gylden rødøjet.
6.     Han er en Solid Sølv-agouti Texel! Wow!

Tak for svarene. Hvor god var du så?

5-6 rigtige: Du har altså læst det hele!
3-4 rigtige: Vi må vist hellere repetere lidt!
1-2 rigtige: Sov du?

 

© Denne artikel er frit oversat med forfatteren Kirstin Key's tilladelse. Den er ikke ment som en professionel vejledning, men som guide til at hjælpe lidt på race/farve forvirringen eller måske gøre den værre. J  

pavon.dk