Mit liv med marsvin.

Nu er det på tide jeg skriver lidt om mine marsvin, - hvorfor jeg er blevet så vild med de dejlige kræ.

Lidt baggrundshistorie om mit første møde med et marsvin:

Der var en gang for meget længe siden (da jeg var lille). Min familie havde dengang et marsvin som hed Moses, han boede sammen med skildpadden Paulus.
Moses blev 6 år gammel og Paulus døde kort tid efter Moses. Skildpadden kravlede hele tiden ind under marsvinet, for at "putte" og få varme.
Dette husker jeg ikke så meget af, desværre.

Frem til det mere nutidige:

Det startede i begyndelsen af 1997, min nu eks. forlovede lokkede mig til at vi skulle have 2 marsvin, nemlig en han og en hun. De fik desværre aldrig unger. Vi købte dem og de blev kaldt Lady og Vagabond, inspireret af Disney filmen af samme navn.
Siden hen fik vi en mere, og en til osv. I slutningen af 1998 havde vi 7. Vi gik fra hinanden og hun tog 2 med sig, så jeg havde 5 tilbage. Vagabond bor stadigvæk her hos mig sammen med 2 "damer". Lady måtte desværre aflives (da hun ikke var så gammel) pga. tandfejl, hvilket medførte megen "snøften og tuden" fra os begge.
Mine første marsvineunger så dagens lys d. 5. april 1999, de hedder Adam, Bamse og Charlene. De lever i bedste velgående sammen med mig, man kan jo ikke bare lige sende sine "børn" ud til fremmede - vel !. Nut (Himmelholderen) og Trillion er henholdsvis mor og far.
Jeg havde i længere tid tænkt på at lave min egen hjemmeside på Internettet, men familienavnet Ramm var allerede optaget, så gode råd var dyre. Jeg grublede meget over hvad jeg så skulle finde på, alt i mens jeg nussede de små "Guinea grise", og vupti, der var idéen. Men var det nu også optaget ? Nej ! Så jeg skyndte mig at ansøge om domain'et www.marsvin.dk og fik det.
Siden den dag er jeg kun blevet mere "fanget" af marsvin og deres liv. Jeg søger nu konstant efter flere oplysninger om marsvin, for at oplyse endnu flere om herlighederne ved vores små kælegrise. Dette var dog en ret langsommelig proces, indtil jeg fik meldt mig ind i klubben, fik flere gode venner og råd fra de mere "garvede" i klubben. En stor tak til Gitte S. og Gitte B. for den store hjælp de har givet, også når jeg lavede fejl. Tak fordi I er så opmærksomme.
Siden hen kom 2 dejlige piger, Darling og Elise til verdenen. Jeg har også fået en dejlig lille dreng fra Nut og Trillion, "lille frække" Frederik. Det er ikke uden grund han fik det navn. Noget af det bedste han vidste da han var lille, var at benytte sin far Trillion som sit personlige springbræt, og han fandt sig i det. Trillion har altid været meget kærlig overfor Nut og ungerne. Frederik er også den unge der oftest måtte "pilles" ned fra høhækken. Han stak nemlig altid derop, når mor og far ikke syntes det var sjovt mere. Der sad det lille kræ så og "duttede" af dem, da han var et par uger gammel, - som han havde set sin far gøre overfor mor, for at vise hvor stor og stærk han var.

Og nu til en meget kedelig oplevelse !

Nut var drægtig igen. Det lovede jo godt for udvidelsen af bestanden, da jeg jo endnu ikke nænnede at sælge nogen af ungerne, - man er vel sentimental.
Det gik dog desværre ikke som beregnet !!!
Nut fik drægtighedssyge i forbindelse med fødslen. Hun nåede at føde en død unge og en levende. Problemet var bare at der stadigvæk var 2 unger i maven på hende. Hun kæmpede for at føde dem, men kunne ikke. Jeg måtte så på dyrehospitalet, for at få dem ud. De startede med at give kalk, men det var ikke nok til at fremtvinge fødslen. Senere fik hun Oxytocin (håber det er stavet rigtigt) 2 gange, og ud kom de døde unger.
Så jeg tog hjem igen med Mor og datter. Desværre blev Nut mere og mere passiv i buret og hun gav ikke mælk til den lille pige, så jeg måtte til dyrlægen igen om eftermiddagen. Nut var nu så syg at hun måtte aflives. Hun fik en sprøjte og sov ind i
mine arme. Alternativet var at hun skulle dø i smerter efter nogle timer.
Tilbage sad jeg med en lille moderløs unge, og anede ikke hvad jeg skulle stille op.
Charlotte hjalp mig med at finde oplysninger fra nogle gamle AT numre og fremskaffede telefonnummeret til et andet medlem, som havde opfostret mange moderløse unger. Tak Charlotte. Fra dette medlem (som jeg ikke ønsker at oplyse navnet på pga. at hun gerne skulle kunne være bare lidt i fred) fik jeg alle de oplysninger jeg behøvede. Mange tak.
Jeg passede nu lille Gail (Nut Himmelholderen), som betyder stærk, sammen med hendes far Trillion, uden at sove de første mange dage, da de er ret krævende når de er moderløse og nyfødte. Trillion begyndte at sørge for at slikke hende bag i efter hun var blevet fodret, så hun kunne komme af med afføringen. Men han var jo ikke en hun som ved hvad hun skal gøre, så jeg måtte hjælpe til. Han sørgede dog hele tiden for at hun kunne putte sig ind til ham, for at få varme og "trøst".
Gail levede desværre kun 10 dage fordi hun fik lungeinfektion, og hun endnu ikke havde udviklet immunforsvaret. Hun var med mig på arbejde da hun skulle fodres meget ofte,
dette medførte megen grinen over den "enlige far". Hun vandt dog en hel del hjerter når de lige skulle "se" på hende, - med fingrene. Frokost pause var der heller ikke noget af, da jeg i stedet for benyttede flere tidspunkter i løbet af dagen til at fodre hende. Men jeg gør det gerne igen, - alt for de "små kræ". Jeg vil dog sige, at man skal være meget indstillet på at ændre sit liv, hvis man vil opfostre moderløse unger. Søvn kan man godt glemme alt om (de første dage), medmindre man er flere til at tage sig af den lille.
Jeg har p.t. 10 marsvin, så jeg er ikke alene, selvom jeg med stor sorg mistede Nut og hendes unger. Nut og de tre dødfødte unger er alle begravet samme sted i mine
forældres have. Gail ligger lige ved siden af de andre.

Livet er da dejligt:

De små "kæle grise" jeg har, er mig til konstant glæde. De er en dejlig påmindelse om hvor dejligt livet er, når man kommer træt hjem fra arbejde.
De vækker mig også om morgenen, hvis jeg sover for længe i weekenden, og "brokker" sig hvis de ikke bliver "puttet" og får persille i tide inden de skal sove. Ellers følger de min døgnrytme. De har også "forståelse" for hvis "far" har "slået til skaglerne" i weekenden.

Med venlig hilsen
Johnny Ramm.
webmaster@marsvin.dk
DMK medlemsnummer: 2463.